Samtaleterapi i hjertet af Aarhus, online eller i eget hjem

– uden ventetid

TERAPI MED PSYKOLOGSTUDERENDE CHRISTIANE HULTHIN

Hvad kan du få hjælp til?

Parterapi

Parterapi er for jer, der ønsker hjælp til at tage jer bedre af jeres relation til hinanden, uanset om I befinder jer i en krise, ønsker at forebygge udfordringer eller er et sted midt imellem. I parterapien kan jeg hjælpe med at få øje på de negative mønstre og ressourcer, som I måske selv har mistet overblikket over. Samtidig vil vi sammen udforske nye tilgange til at håndtere jeres udfordringer.

Individuel terapi

Individuel terapi giver dig et frirum til at arbejde med det, der fylder i dit liv. Hvad enten du har brug for støtte til at håndtere stress, angst, lavt selvværd eller livets store omvæltninger, tager jeg udgangspunkt i dine behov og ønsker for forandring. Samtalerne kan hjælpe dig med at forstå dine tanker og følelser bedre og finde nye veje til at håndtere dine udfordringer.

Familieterapi

Familierelationer kan i livets forskellige faser og udfordringer blive pressede og fastlåste. I sådanne situationer kan familieterapi være med til at skabe bedre kommunikation, løsne det fastlåste, reparere relationerne og få øje på underliggende mønstre. Familieterapi er for forældre til yngre børn, forældre og voksne børn, søskenderelationer eller andre familiedynamikker.

Anonymt par i terapi

"Vi har kun gode ting at sige om Christiane, som vi har talt med i forhold til udfordringer i vores parforhold. Hun er meget indlevende og har en evne til skabe et trygt rum hvor de svære ting kan deles. Hun er virkelig dygtig til at give begge parter taletid, spørge uddybende og give modspil hvor det er nødvendigt. Vi kan kun give hende vores varmeste anbefaling."
Parterapi

Anonym klient i terapi

"Christiane udviser en ro og nysgerrighed i mødet med mig. Samtidig har hun en god evne til at fornemme, hvornår noget bliver svært (for mig), og hvordan vi kan arbejde videre med det - med hensyntagen til mig som menneske og de øvrige snakke, som vi har haft. Jeg har været/er meget tilfreds og tryg i mine samtaler med Christiane."
Individuel terapi

Hvad er samtaleterapi?

Samtaleterapi kan bruges til at forstå egne følelses- og tankemønstre. Både hvor de kommer fra, og hvordan de håndteres, så de ikke spænder ben for den måde, man ønsker at være i verden på.

Læs mere om min terapeutiske metode.

Vil du i gang med det samme?

Gratis afklaringssamtale

Når man vælger en terapeut, er det vigtigt, at man føler sig tryg. Derfor tilbyder jeg en gratis 15 min afklaringssamtale for at fornemme, om jeg kunne være den rette til at hjælpe dig videre i din proces. 

Hvilken samtaleform passer dig bedst?
Jeg tilbyder
Jeg tilbyder terapi i rolige omgivelser i min praksis på gågaden i Aarhus C

Terapi i Aarhus C

Jeg har lokaler på gågaden i Aarhus, hvor jeg i eftermiddags- og aftentimerne afholder terapisessioner, herunder parterapi, individuel terapi og familieterapi

I min praksis, der ligger centralt tæt ved banegården på gågaden i Aarhus, er der mulighed for terapi, hvor vi mødes fysisk i neutrale lokaler. Så hvis du ikke ønsker online terapi, eller terapi i eget hjem, er dette den rette løsning for dig. Her skaber vi en rolig og tryg atmosfære, hvor du kan føle dig afslappet og tilpas. Praksissen er nem at komme til, da den er placeret tæt på både busser og tog, hvilket gør det bekvemt for dig at ankomme med offentlig transport. Der er også et parkeringshus i nærheden, hvis du foretrækker at komme i bil.

Jeg tilbyder online terapi til hele Danmark til gode priser

Onlineterapi

Jeg tilbyder online terapi i hele Danmark – Stor fleksibilitet for dig og lige så effektivt som fysisk terapi

Onlineterapi kan være en god terapiform for mange, da den er yderst fleksibel og nem at passe ind i hverdagen; du kan helt selv vælge, om du vil sidde hjemme, på arbejdet eller et helt tredje sted. Og så er online terapi lige så effektivt som fysisk terapi, og du mister dermed ikke effekten  ved terapien ved at have online terapisessioner. Det afgørende er, om terapeuten og klienten har en god relation, og at du finder dig godt tilpas og kan sidde uforstyrret i den tid terapien varer. Jeg tilbyder både terapisessioner på 60 minutter og 90 minutter.

Som udekørende terapeut tilbyder jeg terapi, hvor jeg kommer hjem til dig.

Udekørende terapi

Terapi i dit eget hjem for en simpel, tryg og forudsigelig oplevelse. Lad mig komme til dig, når det passer ind i dit program. 

Jeg ved, det kan være svært at række ud og søge hjælp i en udfordrende tid. Derfor er det vigtigt for mig at fjerne nogle af de omkringliggende udfordringer, som transport, der kan forhindre, at man opsøger den hjælp, man har behov for. Jeg tilbyder derfor udkørende terapi, hvis du bor i Aarhus C eller med gode offentlige forbindelser fra Aarhus C. Med udekørende terapi modtager du terapi hjemme i dine trygge, vante rammer. Bor du uden Aarhus-området, er du meget velkommen til at kontakte mig for at finde en anden mulig løsning.