Jeg vil skabe et frit og trygt rum for terapien

En efterfødselsreaktion kommer i mange former - Følelsesmæssige reaktioner efter en fødsel er helt normale

Det er naturligt at opleve følelsesmæssige udsving efter en fødsel – faktisk er det omkring 15-20 % af nybagte mødre, der oplever en efterfødselsreaktion, når de står med deres lille nye baby i armene. Det kan være vanskeligt og overvældende med de mange følelser – både de positive og negative. Men hvis de negative tager fat, og de mørke skyer ikke letter, kan det være nødvendigt med professionel hjælp.

Jeg tilbyder terapi, der med udgangspunkt i den emotionsfokuserede tilgang har fokus på følelser og relationer. Som terapeut kan jeg hjælpe dig, hvis du eller din partner har tegn på en efterfødselsreaktion.

En nybagt mor med en baby. Der en en del nybagte forældre, der oplever en efterfødselsreaktion

Hvad er en efterfødselsreaktion?
Her kan du få overblik over de typiske symptomer på efterfødselsreaktioner

En efterfødselsreaktion er en tilstand, hvor du oplever tristhed på en måde, der griber negativt ind i familielivet. Reaktionen kan komme til udtryk på mange måder – vi er alle forskellige, og derfor reagerer vi også forskelligt.

De typiske tegn på en efterfødselsreaktion er:

  • Du oplever dig selv eller din partner som følelsesmæssigt uligevægtig.
  • Du oplever angst og bekymring.
  • Du er bange for at gøre skade på dig selv eller på barnet.
  • Du føler dig deprimeret og ked af det.
  • Du har svært ved at være alene med barnet.
  • Du føler ikke, at du slår til i rollen som mor og kæreste.
  • Du føler dig træt, svimmel, søvnløs, energiforladt og opgivende.
Sten, der illustrerer balance i livet.

Hvis følelserne er vedvarende kan der være tale om en fødselsdepression
- vær opmærksom på symptomerne og søg hjælp, hvis du oplever vedvarende negative følelser

Der er mange følelser forbundet med at blive forældre, og det er almindeligt, at man efter en fødsel oplever nedtrykthed, nedsat lyst og interesse samt manglende energi eller øget træthed. Hvis følelserne er vedvarende, er det bekymrende og kan være tegn på en efterfødselsreaktion eller en fødselsdepression.

De typiske tegn på en fødselsdepression er:

  • Angst
  • Uro
  • Nedsat selvtillid
  • Selvbebrejdelser og skyldfølelse
  • Mangel på evne til at glæde sig
  • Tanker om død
  • Selvmordstanker
  • Koncentrationsproblemer
  • Besvær med at huske
  • Søvnbesvær
  • Nedtrykthed
  • Nedsat appetit


Har du en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression, er det vigtigt at søge hjælp, så det ikke påvirker familiedannelsen negativt og forårsager både kortsigtede og langsigtede konsekvenser for forældre og barn.

Jeg tilbyder terapi i rolige omgivelser i min praksis på gågaden i Aarhus C
En mor og en baby holder i hånden.

Mænd kan også opleve en efterfødselsreaktion og fødselsdepression - Det er der bare ikke så meget fokus på

Både mænd og kvinder kan opleve efterfødselsreaktioner og fødselsdepression, og symptomerne er de samme for både kvinder og mænd. I nyere tid er der kommet mere fokus på, at mænd også kan opleve negative følelser i den første tid i forældrerollen. Men der er stadig mange mænd, som ikke får den hjælp, de har behov for. Oplever du, eller din partner, negative følelser efter fødslen, er det vigtigt at tage kontakt til en læge, sundhedsplejerske eller andre fagfolk, som kan hjælpe dig.

Anonymt par i terapi

Vi har kun gode ting at sige om Christiane, som vi har talt med i forhold til udfordringer i vores parforhold. Hun er meget indlevende og har en evne til skabe et trygt rum hvor de svære ting kan deles. Hun er virkelig dygtig til at give begge parter taletid, spørge uddybende og give modspil hvor det er nødvendigt. Vi kan kun give hende vores varmeste anbefaling.

Anonym klient i terapi

Christiane udviser en ro og nysgerrighed i mødet med mig. Samtidig har hun en god evne til at fornemme, hvornår noget bliver svært (for mig), og hvordan vi kan arbejde videre med det - med hensyntagen til mig som menneske og de øvrige snakke, som vi har haft. Jeg har været/er meget tilfreds og tryg i mine samtaler med Christiane.

Fuld fleksibilitet, hvis du ønsker terapi for efterfødselsreaktioner: Terapi i min praksis i Aarhus C, hjemme hos dig eller online – du vælger den form, der passer dig beds

Når jeg tilbyder samtaleterapi, er det på et stærkt fagligt fundament og i trygge rammer. Jeg tilbyder således samtaleterapi i Aarhus, hvor jeg kommer ud til dig, eller du kommer ind til min praksis i gågaden. Desuden tilbyder jeg online psykoterapi, så alt, du behøver, er en skærm med internetforbindelse. Jeg tilbyder naturligvis dagstider, men jeg har også tider om eftermiddagen, aftenen og i weekenderne, og derfor kan vi altid finde en tid, der passer dig.

Jeg tilbyder terapi i rolige omgivelser i min praksis på gågaden i Aarhus C
Terapilokale, Aarhus C
Jeg tilbyder online terapi til hele Danmark til gode priser
Online samtaler
Som udekørende terapeut tilbyder jeg terapi, hvor jeg kommer hjem til dig.
Samtaler i eget hjem
JEG TILBYDER
Jeg tilbyder terapi i rolige omgivelser i min praksis på gågaden i Aarhus C
Individuel terapi

Oplever du at det kan være svært at kontrollere dine følelser, eller står du i en ny situation, du har brug for hjælp til at navigere i? Måske du føler dig stresset eller at dit selvværd trænger til en kærlig hånd? Hvad end der er din problemstilling, er du velkommen til at række ud, så kan vi sammen finde ud af, om jeg gennem terapi kunne være den rigtige til at hjælpe dig videre i din proces.

Genfind hinanden med parterapi
Parterapi

Når der er udsvingninger i parforholdet, handler det ofte om relationen og mindre om den enkelte partner. I parterapi kan I arbejde med at forstå jeres mønster og justere kommunikationen, så I har færre konflikter, og genfinder melodien i parforholdet. 

Familieterapi kan hjælpe mange familier i svære tider
Familieterapi

Når man bliver forældre bliver vi ofte konfronteret med sider af os selv, som vi ikke før har kendt til, eller har haft let ved at styre. 

Er du forældre som kunne tænke sig at dykke ned i din egen historie og hvordan hele din livshistorie har indflydelse på, hvordan du oplever forældreskabet, så kan terapi i Frirummet måske være noget for dig.

Kontakt mig og lad os sammen finde ud af, om jeg er den rette terapeut til at hjælpe dig med din efterfødselsreaktion – den afklarende samtale er helt gratis og uforpligtende

Det kan være svært at tage det første skridt og kontakte en terapeut. Derfor skal prisen og forpligtelsen heller ikke være det, der er afgørende for at komme i gang med at få den hjælp, du har behov for. Jeg vægter tryghed, tillid og omsorg højt i min samtaleterapi. Derfor er du velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du ønsker en uforpligtende samtale, hvor vi afklarer dine behov og udfordringer.

Kontakt Frirummet

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at udfylde kontaktformularen, så gør jeg mit bedste for at svare dig hurtigst muligt. Som regel indenfor 24 timer.

Har du brug for hurtigere svar, kan du forsøge direkte på:

Tlf. 29874564

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

FRIRUMMET

v/ cand.psych.stud Christiane Hulthin

Ryesgade 29, 2. th 

8000 Aarhus C

KONTAKT

Tlf. 2987 4564

christiane@frirummet.dk