Jeg vil skabe et frit og trygt rum for terapien

Familieterapi kan hjælpe din familie gennem en svær tid både som nybagte forældre, der skal lande i forældreskabet – eller som erfarne forældre, der står over for nye og vanskelige udfordringer.

Udfordringer og nye situationer er en naturlig del af familielivet. Heldigvis løser vi selv mange af de konflikter, der opstår som familie, men nogle gange kan det være nødvendigt og afgørende at få professionel hjælp udefra. Her kan familieterapi være den rette løsning for mange.

Der kan være mange årsager til at vælge familieterapi. Nogle af de udfordringer, jeg kan hjælpe med, er:

  • Udfordringer i parforholdet – læs mere om, hvordan parterapi kan hjælpe.
  • Usikkerhed i forældrerollen.
  • Gentagende konflikter.
  • Svært ved at rumme egne følelser.
  • Et ’flosset’ nervesystem.
  • Øget mængde af bekymringer og tankemylder.
  • Tristhed uden tydelig årsag.
 

Familieterapi kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor specifikke tanker og følelser opstår, og hvordan de kan håndteres, så de ikke bliver uhensigtsmæssigt styrende for hverdagen.

Min tilgang er funderet i den emotionsfokuserede terapi. Det betyder, at jeg i familieterapien udforsker de følelsesmæssige mønstre, I har med i bagagen, og kigger på, hvordan de påvirker jeres familieliv.

Familieterapi kan hjælpe din familie gennem en svær tid.

Anonymt par i terapi

Vi har kun gode ting at sige om Christiane, som vi har talt med i forhold til udfordringer i vores parforhold. Hun er meget indlevende og har en evne til skabe et trygt rum hvor de svære ting kan deles. Hun er virkelig dygtig til at give begge parter taletid, spørge uddybende og give modspil hvor det er nødvendigt. Vi kan kun give hende vores varmeste anbefaling.

Anonym klient i terapi

Christiane udviser en ro og nysgerrighed i mødet med mig. Samtidig har hun en god evne til at fornemme, hvornår noget bliver svært (for mig), og hvordan vi kan arbejde videre med det - med hensyntagen til mig som menneske og de øvrige snakke, som vi har haft. Jeg har været/er meget tilfreds og tryg i mine samtaler med Christiane.
En mor og en baby holder i hånden.

Forebyggende terapi er mest effektiv – få hjælpen, inden den er kritisk nødvendig og kom nemmere igennem de svære tider i livet

Forebyggende terapi er nemt at fravælge, fordi behovet ikke er opstået endnu – og måske aldrig gør det. Men undersøgelser viser, at forebyggende terapi er mere effektiv end terapi under livskriser og svære perioder i livet. Derfor kan det være en god idé for mange par og familier at få familieterapi for at lære sig selv og hinanden bedre at kende, inden I står i uvante situationer, som kan påvirke familielivet negativt.

Sådan foregår et forløb med familieterapi med mig: I min praksis i Aarhus, online eller hjemme hos dig – du vælger den form, der passer din familie bedst

Når det kommer til familieterapi, er der ikke en one-size-fits-all-løsning. Hvert forløb er unikt og tilpasset netop dig og din familie – både når det gælder lokation, antal sessioner og kombinationen af terapi som par eller individuelt.

Med online sessioner kan jeg tilbyde familieterapi i hele Danmark. Jeg ønsker at gøre terapi så let tilgængeligt som muligt, og derfor har jeg også aften- og weekendtider, så det altid kan passe ind i din families hverdag.

Tiden som nybagt familie kan være vanskelig – særligt når det kommer til transport med baby, timing med lur og meget mere. Derfor arbejder jeg også som udekørende terapeut, hvor jeg kommer hjem til jer. Jeg tilbyder familieterapi i Aarhus og kommer gerne ud til jer, hvis I bor i Aarhus eller har gode offentlige forbindelser til Aarhus C. Med terapi i eget hjem kan du og din familie modtage terapi i trygge rammer for både jer og børnene – også efter puttetid, så I ikke skal bekymre jer om pasning af børn imens.

En nybagt mor med en baby. Der en en del nybagte forældre, der oplever en efterfødselsreaktion
TERAPEUTISKE SAMTALER
Jeg tilbyder terapi i rolige omgivelser i min praksis på gågaden i Aarhus C

Terapi i Aarhus C
Jeg har lokaler på gågaden i Aarhus, hvor jeg i eftermiddags- og aftentimerne afholder terapisessioner, herunder parterapi, psykoterapi, familieterapi og terapi for gravide 

I min praksis, der ligger centralt tæt ved banegården på gågaden i Aarhus, er der mulighed for terapi, hvor vi mødes fysisk i neutrale lokaler. Så hvis du ikke ønsker online terapi, eller terapi i eget hjem, er dette den rette løsning for dig. Her skaber vi en rolig og tryg atmosfære, hvor du kan føle dig afslappet og tilpas. Praksissen er nem at komme til, da den er placeret tæt på både busser og tog, hvilket gør det bekvemt for dig at ankomme med offentlig transport. Der er også et parkeringshus i nærheden, hvis du foretrækker at komme i bil.

Jeg tilbyder online terapi til hele Danmark til gode priser

Onlineterapi
Jeg tilbyder online terapi i hele Danmark – Stor fleksibilitet for dig og lige så effektivt som fysisk terapi

Onlineterapi kan være en god terapiform for mange, da den er yderst fleksibel og nem at passe ind i hverdagen; du kan helt selv vælge, om du vil sidde hjemme, på arbejdet eller et helt tredje sted. Og så er online terapi lige så effektivt som fysisk terapi, og du mister dermed ikke effekten  ved terapien ved at have online terapisessioner. Det afgørende er, om terapeuten og klienten har en god relation, og at du finder dig godt tilpas og kan sidde uforstyrret i den tid terapien varer. Jeg tilbyder både terapisessioner på 60 minutter og 90 minutter.

Som udekørende terapeut tilbyder jeg terapi, hvor jeg kommer hjem til dig.

Udekørende terapi
Terapi i dit eget hjem for en simpel, nem og forudsigelig oplevelse

Jeg ved, det kan være svært at række ud og søge hjælp i en udfordrende tid. Derfor er det vigtigt for mig at fjerne nogle af de omkringliggende udfordringer, som transport, der kan forhindre, at man opsøger den hjælp, man har behov for. Jeg tilbyder derfor udkørende terapi, hvis du bor i Aarhus C eller med gode offentlige forbindelser fra Aarhus C. Med udekørende terapi modtager du terapi hjemme i dine trygge, vante rammer. Bor du uden for disse områder, er du meget velkommen til at kontakte mig for at finde en mulig løsning.

Kontakt mig og hør mere om, hvorvidt familieterapi er det rette for dig og din familie – den indledende samtale er gratis og uforpligtende, men kan være et vigtigt skridt på vejen mod hjælp

Det kan på mange måder være vanskeligt at være en familie, og terapi kan derfor være essentielt for et godt familieliv – både som forebyggende form eller når en svær situation er opstået. Oplever du problemer, som I ikke selv kan løse, er du velkommen til at kontakte mig for en afklarende samtale, hvor vi sammen finder ud af, om familieterapi hos mig er det rette for dig og din familie.

Kontakt Frirummet

Har du spørgsmål er du velkommen til at udfylde kontaktformularen, så gør jeg mit bedste for at svare dig hurtigst muligt. Som regel indenfor 24 timer.

Har du brug for hurtigere svar, kan du forsøge direkte på:

Tlf. 29874564

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

FRIRUMMET

v/ cand.psych.stud Christiane Hulthin 

Ryesgade 29, 2. th

8000 Aarhus C

KONTAKT 

Tlf. 2987 4564

Mail: christiane@frirummet.dk