Jeg vil skabe et frit og trygt rum for terapien

Psykoterapeut med base i Aarhus og et ønske om at skabe et frit rum, hvor terapien har de bedste vilkår for at hjælp dig

Jeg hedder Christiane og bliver færdiguddannet psykolog i juni 2025 fra Syddansk Universitet, hvor jeg lige nu er i gang med at skrive speciale om fødselstraumer. Indtil jeg har færdiggjort specialet må jeg ikke kalde mig psykolog, men i stedet kan jeg tilbyde psykoterapi og samtaleterapi til billige priser i Aarhus, som stadig er professionelt og fagligt funderet. På den måde kan du få et billigt terapiforløb, mens jeg udvider min erfaring.

Selvom jeg er studerende, er du i trygge hænder med terapi hos mig. At jeg er studerende betyder nemlig også, at jeg løbende får supervision for at udvikle mine terapeutiske færdigheder. Samtidig udvider jeg hele tiden mine faglige erfaringer inden for områder som parforhold, forældreskab, livskriser og menneskelige udfordringer som angst, depression og stress.

Udover Frirummet er jeg en del af Online Psykolog Hjælp hvor jeg samarbejder med Marlene Lyby, cand.psyk.aut, om at skabe let adgang til psykologhjælp for alle. Læs mere på onlinepsykologhjælp.dk.

Jeg tilbyder Psykoterapi og min tilgang er EFT- Kontakt mig og hør mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Anonymt par i terapi

Vi har kun gode ting at sige om Christiane, som vi har talt med i forhold til udfordringer i vores parforhold. Hun er meget indlevende og har en evne til skabe et trygt rum hvor de svære ting kan deles. Hun er virkelig dygtig til at give begge parter taletid, spørge uddybende og give modspil hvor det er nødvendigt. Vi kan kun give hende vores varmeste anbefaling.

Anonym klient i terapi

Christiane udviser en ro og nysgerrighed i mødet med mig. Samtidig har hun en god evne til at fornemme, hvornår noget bliver svært (for mig), og hvordan vi kan arbejde videre med det - med hensyntagen til mig som menneske og de øvrige snakke, som vi har haft. Jeg har været/er meget tilfreds og tryg i mine samtaler med Christiane.

Min tilgang er emotionsfokuseret terapi (EFT) – Med fokus på følelser og relationer er der mulighed for at skabe forandring gennem terapi

Jeg arbejder helhedsorienteret med både tanker, følelser og krop. Min tilgang til terapi bygger på den emotionsfokuserede terapi med inspiration fra den eksistentielle terapi. Emotionsfokuseret terapi (EFT) ser følelser som vores indre kompas, der guider os i, hvad der er vigtigt og udfordrende i livet. Mange har dog lært at undertrykke eller ignorere deres følelser for at beskytte sig selv, men dette kan senere føre til problemer som stress, depression og svækket evne til at danne autentiske relationer. EFT hjælper med at genkende, acceptere og udtrykke følelser på en sund måde. Som terapeut støtter jeg klienten i at regulere og reflektere over følelserne, hvilket styrker selvforståelse og skaber mere meningsfulde relationer.

Læs mere om min tilgang til terapi her.

Jeg tilbyder terapi i rolige omgivelser i min praksis på gågaden i Aarhus C

Hvorfor Frirummet? 

Jeg mener, at terapi skal foregå i et frit rum, hvor det er trygt at åbne sig – på den måde giver vi terapien de bedste rammer for at skabe forandring

Jeg har valgt at kalde min terapipraksis for Frirummet, fordi det netop er så vigtigt at skabe et rum, hvor tilliden, empatien og nysgerrigheden kan sættes fri, hvis terapien skal have den fulde effekt. Et terapeutisk frirum skaber det absolut bedste udgangspunkt for en god relation mellem terapeuten og klienten, hvilket er så afgørende, når det gælder terapiforløb.

For at sikre, at din terapi bliver så fri som mulig, tilbyder jeg terapi på tre forskellige måder; Online terapi i hele Danmark, terapi i min praksis i gågaden i Aarhus C og udekørende terapi, hvor jeg kommer hjem til dig, hvis du bor i Aarhus – eller i områder med gode offentlige forbindelser fra Aarhus. Bor du uden for disse områder, er du meget velkommen til at kontakte mig for at finde en mulig løsning.

Jeg ved, at det kan være svært at prioritere terapi i en hektisk hverdag, og derfor har jeg med Frirummet gjort op med, at terapi kun kan ligge inden for almindelig åbningstid. Jeg tilbyder derfor både terapi om dagen, om aftenen og i weekenden.

Se mine priser og book en samtale her.

Jeg tilbyder terapi i rolige omgivelser i min praksis på gågaden i Aarhus C

Uddannelse

Kandidat i psykologi, SDU (afsluttes juni 2025)

Bachelor i psykologi, SDU

Kurser

Introduktionskursus i traumeterapi v/ Mia Schwartz, cand.psyk.aut

Introduktion til interventionsmetoder v/ Jon Glud Kloster, cand.psyk

TERAPEUTISKE SAMTALER
Jeg tilbyder terapi i rolige omgivelser i min praksis på gågaden i Aarhus C

Terapi i Aarhus C
Jeg har lokaler på gågaden i Aarhus, hvor jeg i eftermiddags- og aftentimerne afholder terapisessioner, herunder parterapi, psykoterapi, familieterapi og terapi for gravide 

I min praksis, der ligger centralt tæt ved banegården på gågaden i Aarhus, er der mulighed for terapi, hvor vi mødes fysisk i neutrale lokaler. Så hvis du ikke ønsker online terapi, eller terapi i eget hjem, er dette den rette løsning for dig. Her skaber vi en rolig og tryg atmosfære, hvor du kan føle dig afslappet og tilpas. Praksissen er nem at komme til, da den er placeret tæt på både busser og tog, hvilket gør det bekvemt for dig at ankomme med offentlig transport. Der er også et parkeringshus i nærheden, hvis du foretrækker at komme i bil.

Jeg tilbyder online terapi til hele Danmark til gode priser

Onlineterapi
Jeg tilbyder online terapi i hele Danmark – Stor fleksibilitet for dig og lige så effektivt som fysisk terapi

Onlineterapi kan være en god terapiform for mange, da den er yderst fleksibel og nem at passe ind i hverdagen; du kan helt selv vælge, om du vil sidde hjemme, på arbejdet eller et helt tredje sted. Og så er online terapi lige så effektivt som fysisk terapi, og du mister dermed ikke effekten  ved terapien ved at have online terapisessioner. Det afgørende er, om terapeuten og klienten har en god relation, og at du finder dig godt tilpas og kan sidde uforstyrret i den tid terapien varer. Jeg tilbyder både terapisessioner på 60 minutter og 90 minutter.

Som udekørende terapeut tilbyder jeg terapi, hvor jeg kommer hjem til dig.

Udekørende terapi
Terapi i dit eget hjem for en simpel, nem og forudsigelig oplevelse

Jeg ved, det kan være svært at række ud og søge hjælp i en udfordrende tid. Derfor er det vigtigt for mig at fjerne nogle af de omkringliggende udfordringer, som transport, der kan forhindre, at man opsøger den hjælp, man har behov for. Jeg tilbyder derfor udkørende terapi, hvis du bor i Aarhus C eller med gode offentlige forbindelser fra Aarhus C. Med udekørende terapi modtager du terapi hjemme i dine trygge, vante rammer. Bor du uden for disse områder, er du meget velkommen til at kontakte mig for at finde en mulig løsning.

Jeg mener, at det skal være nemt at vælge terapeut, uden at det koster for meget – Jeg tilbyder derfor afklarende samtaler helt gratis, så du nemt kan finde ud af, om jeg er den rette terapeut for dig

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig – og gennem en forsamtale fornemme, om jeg er den rette terapeut for dig. Den første indledende og afklarende samtale er helt gratis og uforpligtende, da det er vigtigt for mig, at du er tryg ved mig som din terapeut.

Kontakt Frirummet

Har du spørgsmål er du velkommen til at udfylde kontaktformularen, så gør jeg mit bedste for at svare dig hurtigst muligt. Som regel indenfor 24 timer.

Har du brug for hurtigere svar, kan du forsøge direkte på:

Tlf. 29874564

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

FRIRUMMET

v/ cand.psych.stud, Christiane Hulthin

Ryesgade 29, 2. th.

8000 Aarhus C

KONTAKT

Tlf. 2987 4564

christiane@frirummet.dk